Børnesikring

EU’s nye sikkerhedsstandard for børns gardiner

Fra den 1. september 2014 har EU indført en ny standard for gardiners sikkerhed i relation til børn. Denne standard, EN 13120, er designet for at sikre, at gardiner med snore og kæder er sikre for børn.

Hvad er EN 13120?

EN 13120 er en standard, der sikrer, at gardiner med snore eller kæder opfylder specifikke krav for at beskytte børn mod ulykker. Standardens formål er at forhindre, at børn bliver fanget eller skader sig på snore og kæder, der hænger fra gardiner eller solafskærmning.

Hvilke gardiner omfattes af EN 13120?

Gardiner og solafskærmning, som har snore eller kæder, skal monteres på en måde, så de er utilgængelige for børn. Følgende typer gardiner er omfattet af standarden:

  • Rullegardiner med kædetræk eller snoretræk
  • Plissegardiner med kædetræk eller snoretræk
  • Persienner med kædetræk eller snoretræk
  • Lamelgardiner med kædetræk eller snoretræk
  • Foldegardiner med kædetræk eller snoretræk

En vigtig regel er, at snore og kæder skal være mindst 150 cm over gulvet. Dette betyder, at den maksimale højde for en snor eller kæde bestemmes ved at trække 150 cm fra den samlede monteringshøjde. For eksempel, hvis gardinet er bestilt i en højde på 300 cm, skal 150 cm fratrækkes, hvilket giver en maksimalt tilladt højde for snor eller kæde på 150 cm.

Desuden skal snore og kæder fastgøres til beslag på væggen, når de ikke er i brug. Rullegardiner med kædetræk er dog undtaget fra minimumshøjden på 150 cm, da det i nogle tilfælde ikke er praktisk muligt at producere gardiner med denne specifikation. Her gælder følgende regler: Kæden må maksimalt udgøre 2/3 af gardinets totale højde, og kæden skal have et sikkerhedssystem, som kan klare en maksimal belastning på 6 kg.

Er det muligt at lave gardiner uden at følge EN 13120?

Ja, det er muligt at producere gardiner, der ikke følger EN 13120, men det kræver, at kunden bliver informeret om dette og accepterer, at gardinerne ikke opfylder sikkerhedsstandarderne.

Hvordan håndterer Deluxgardin EN 13120?

Hos Deluxgardin skal du som kunde acceptere at du selv sørger for at overholde de gældende regler i forhold til EN 13120.